Takster i Brøndby Kommune
Find information om priser og gebyrer for forskellige ydelser i Brøndby Kommune, herunder dagtilbud, affaldshåndtering og andre kommunale services.
Ferie
Vi har nu samtidighedsferie for de 5 ugers ferie, det følger af lovgivningen, at man har ret til. Det betyder, at ret til 1.-5. ferieuge med betaling optjenes løbende i ferieåret, og den optjente ferie kan afvikles allerede fra måneden efter optjeningen.
Ret til betalt 1.-5. ferieuge optjenes således for hver måned, du er ansat i ferieåret (1. september til 31. august i året efter). Hvis du har været ansat i hele ferieåret, har du dermed ret til at holde 5 ugers betalt ferie.
Derudover optjener du betalt 6. ferieuge. Optjeningen af 6. ferieuge følger et andet system. Det skyldes, at retten til 6. ferieuge ikke følger af lovgivningen, men er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Her optjener du timerne i kalenderåret fra den 1. januar til den 31. december. Ferieåret for 6. ferieuge løber derefter fra den 1. maj i året efter optjeningsåret til den 30. april det følgende år.
Ferien optjenes i timer. For en fuldtidsansat svarer 5 ugers ferie til 185 timer, og 6. ferieuge svarer til 37 timer. For deltidsansatte nedsættes ferietimer og timer for 6. ferieuge i forhold til den ugentlige arbejdstid.
Hvis du ikke har været ansat i hele ferieåret (for 1.-5. ferieuge), vil den del af ferien, som ikke er optjent, mens du har været ansat i Brøndby Kommune, være uden betaling fra Brøndby Kommune. Hvis du tidligere i ferieåret har været ansat hos en anden arbejdsgiver, vil du kunne have ret til feriegodtgørelse derfra.
I forhold til 6. ferieuge gælder, at du har ret til en fuld 6. ferieuge med betaling fra Brøndby Kommune, hvis du har været ansat i Brøndby Kommune i hele optjeningsåret. Optjeningen sker i forhold til det antal timer, du er ansat.
Tidspunkter for afholdelse af ferien
Så vidt muligt skal dine 5 ugers ordinær ferie være afholdt i ferieafholdelsesperioden. Ferieafholdelsesperioden løber fra den 1. september ved ferieårets begyndelse til og med den 31. december i året efter. Du skal under alle omstændigheder have afholdt 4 uger i denne periode.
Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.
6. ferieuge holdes i ferieåret for 6. ferieuge (fra den 1. maj i året efter optjeningsåret til 30. april i det følgende år). Ved du på forhånd, at du ikke ønsker at afholde 6. ferieuge, kan du i stedet få den udbetalt. I så fald skal du give din leder besked om dette inden den 1. oktober i ferieåret for 6. ferieuge.
Får du ikke afholdt 5. ferieuge, inden ferieafholdelsesperioden er slut, har du mulighed for at få den udbetalt eller overført til næste ferieår. Tilsvarende gælder, at du kan få 6. ferieuge overført til næste ferieår for 6. ferieuge, hvis du ikke når at få den afholdt, inden ferieåret for 6. ferieuge udløber.
I særlige tilfælde kan du være omfattet af en feriehindring. I så fald har du ret til at få overført ikke-afholdt ferie fra 1.-4. ferieuge (eller i helt særlige situationer få den udbetalt), hvis feriehindringen har været der op til ferieafholdelsesperiodens slutning den 31. december. Læs mere om dette under feriehindring. 6. ferieuge kan også udbetales, hvis der ligger en feriehindring op til afslutningen af ferieåret for 6. ferieuge, du ikke inden den 1. oktober i ferieåret for 6. ferieuge har bedt om at få den udbetalt, og du ikke har nået at afholde ugen.
Hvis du har ferie fra 1.-4. ferieuge, som ikke er afholdt ved ferieafholdelsesperiodens slutning den 31. december, og der ikke er en gyldig grund, som er omfattet af bestemmelserne om feriehindring, bortfalder den tilgodehavende ferie.
Betaling under ferien
Retten til betaling fra Brøndby Kommune under ferien afhænger af, hvordan du er ansat, hvor længe du har været ansat, og hvor mange timer ugentligt du har været ansat under optjeningen.
Hvis du er månedslønnet (og ikke har valgt at modtage feriegodtgørelse som beskrevet under "Øvrige forhold vedr. ferie"), har du ret til løn under ferie, i det omfang du har optjent ret til betalt ferie. Under menupunktet "Optjening af ferie" er det beskrevet, hvor meget ferie, du optjener, mens du er ansat.
Du har altid ret til at holde 6 ugers ferie i løbet af ferieåret. Hvor meget, du kan få betaling for, afhænger derimod af, hvad du har optjent.
For 1.-5. ferieuge gælder, at hvis du f.eks. har været ansat i Brøndby Kommune i 9 måneder i løbet af et ferieår, har du ret til løn for 18,75 feriedage (9/12 af et fuldt ferieår på 25 feriedage). Der gælder samtidighedsferie, og det betyder, at du kan afvikle de ferietimer, der optjenes i en måned, fra måneden efter, du har optjent dem.
Som beskrevet under punktet "Optjening af ferie" optjenes ferie i timer. Du optjener betalte ferietimer i forhold til det antal timer, du er ansat på under optjeningen - og afvikler betalte timer i i forhold til det antal timer, du er ansat på under afviklingen. En eventuel forskel kaldes feriedifference.
Det kan beskrives med dette eksempel: Hvis du har optjent ret til 3 ugers hovedferie med løn, mens du har været ansat med en ugentlig arbejdstid på 30 timer - men efterfølgende går op i tid til 37 timer ugentligt - har du fortsat ret til de 3 ugers ferie, men du har kun ret til løn for 30 timer ugentligt under afviklingen af ferien. Det omvendte gør sig gældende, hvis du har en lavere ugentlig arbejdstid under afviklingen af ferien end under optjeningen.
Tilsvarende principper gælder for optjening og afvikling af 6. ferieuge - det er det antal timer, du har været ansat under optjeningsåret, der afgør, hvad du har ret til betaling for i forbindelse med afviklingen af 6. ferieuge i løbet af ferieåret for denne uge.
Som nævnt ovenfor har du altid ret til at holde 6 ugers ferie årligt. Hvis du først er begyndt i din stilling på et tidspunkt der gør, at du ikke når at optjene ret til alle 6 ugers ferie i løbet af et ferieår, vælger du dog selv, om du vil holde den ferie, du ikke har optjent ret til betaling for. Hvis du holder den ikke-optjente ferie, vil du blive trukket i løn for de pågældende dage.
Der er dog en undtagelse, hvis arbejdspladsen holder ferielukket - her har du pligt til at holde ferie (der kan ikke benyttes 6. ferieuge) under ferielukningen, uanset om du har optjent ret til betaling under ferien, eller du ikke har.
Det gælder i øvrigt for alle medarbejdere - også for dem, der har optjent ferie til perioden - at der skal bruges ferie under en eventuel ferielukning. Du må således ikke bruge afspadsering, omsorgsdage, seniordage eller anden tilgodehavende frihed i en ferielukningsperiode.
Hvis du bliver syg inden eller i løbet af din ferie, kan du have ret til erstatningsferie
Sygdom inden ferien
Du har ret til erstatningsferie for hele ferien, hvis du bliver syg, inden ferien er påbegyndt. Du kan dog vælge at holde din ferie trods sygdom.
Du skal sygemelde dig før påbegyndelse af ferien (ved arbejdstids begyndelse), og raskmelde dig inden for den oprindeligt fastsatte ferie. Herefter har du to muligheder:
- Hold din resterende ferie. Din leder og du fastsætter, hvornår du holder den del af ferien, du var syg i.
- Gå på arbejde. Din leder og du fastsætter, hvornår du holder hele den planlagte ferie.
Sygdom under ferie
Du har mulighed for at kræve erstatningsferie, hvis du har været syg i mere end 20% af din samlede optjente ferie, dvs. ordinær ferie (1.-5. ferieuge) og ikke 6. ferieuge. De første 5 sygedage under ferie i løbet af et ferieår er karensdage, og det er således først fra den 6. sygedag, du kan få erstatningsferie. De første 5 sygedage i ferieåret kan altså ikke erstattes.
Hvis du bliver syg under din ferie, skal du melde dig syg hos din leder på 1. sygedag (ved arbejdstids begyndelse), også selvom du eventuelt er i udlandet. Samtidig skal du kunne fremvise lægelig dokumentation for, hvor længe sygdommen forventes at vare eller har varet. Dokumentationen kan være en friattest eller anden relevant dokumentation, f.eks. journaludskrifter fra et sygehus eller lignende. Dette gælder også, hvis du opholder dig i udlandet.
Udgiften til lægelig dokumentation skal du selv dække.
Hvis du fx først sygemelder dig den 3. sygedag, tæller de 2 første dage ikke med. Opgørelsen af de 5 dage, som du ikke kan få erstattet, starter i dette tilfælde derfor først fra 3. sygedag, der dermed i givet fald regnes som den 1. dag.
Ovennævnte erstatter ikke den regel, der er i ferieaftalens § 18 om suspendering af ferien, hvis du sygemelder dig den første feriedag ved arbejdstids begyndelse.
Ligeledes kan der fortsat - i helt særlige tilfælde og konkret og individuelt - søges om hel eller delvis suspendering af ferien, såfremt du bliver syg under ferien. Det er HR-afdelingen, der træffer afgørelse om, hvorvidt ferien i dette tilfælde kan suspenderes.
Hvad er en feriehindring?
Hvis du er forhindret i at afholde din ferie, har du mulighed for at få dine feriepenge overført eller under visse omstændigheder udbetalt. En feriehindring kan eksempelvis være:
- Sygdom
- Barselsorlov
- Orlov til adoption
- Ophold i udlandet
- Selvstændig virksomhed
- Deltagelse i lovlig arbejdskonflikt
- Fængselsophold eller anden tvangsanbringelse
- Aftjening af værnepligt og tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår
- Orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende
Det er kun feriehindringer, der er nævnt i ferieaftalen, som er lovlige feriehindringer. Du kan derfor ikke få udbetalt dine feriepenge på grund af forhold, der ikke er nævnt i ferieaftalen - f.eks. hvis et stort arbejdspres er årsag til, at du ikke har holdt ferie
Overførsel af ferie
Hvis du er lovligt forhindret i at holde ferie op til ferieafholdelsesperiodens udløb (den 31. december i året efter ferieårets start), kan ferien overføres til næste ferieår. Du kan maksimalt få overført 4 ugers ferie.
Udbetaling af ferie i stedet for overførsel
5. ferieuge kan udbetales, hvis den ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb (hvis du er på nedsat tid, kræver det, at du ikke har modtaget offentlige ydelser i løbet af ferieåret i et større antal dage, end du har dage med 5. ferieuge til gode).
1.-4. ferieuge kan kun ganske undtagelsesvis udbetales. Det kan ske, hvis der ved udløbet af to ferieafholdelsesperioder i træk foreligger en feriehindring i form af sygdom eller barsel.
Du skal som minimum afholde 4 ugers ferie i ferieåret. Får du ikke afholdt/varslet 5. ferieuge, og får du ikke afholdt 6. ferieuge, kan disse uger overføres til næste ferieår eller udbetales.
Overførsel eller udbetaling af 5. ferieuge
Hvis du ikke når at afholde din 5. ferieuge inden ferieafholdelsesperiodens slutning (den 31. december), og din leder ikke har varslet den afholdt, gælder følgende:
5. ferieuge udbetales automatisk sammen med lønnen for marts måned i året efter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis du er ansat på fuld tid (37 timer ugentligt), og du ikke har anmodet om at få den overført.
Hvis du er ansat på mindre end 37 timer ugentligt, skal du afgive en erklæring om, at du ikke har modtaget offentlige ydelser. Hvis du ønsker at få den 5. ferieuge udbetalt, og du har modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, gælder følgende: Udbetaling af den 5. ferieuge kan i et sådant tilfælde kun ske efter forudgående godkendelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De nævnte ydelser skal nemlig trækkes fra det antal dage, der ikke er udbetalt løn under ferie for. Hvis dette er tilfældet, bedes du kontakte HR-afdelingen. De offentlige ydelser, der er omfattet af denne regel, er arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, ydelser efter lov om børnepasningsorlov samt kontanthjælp.
I stedet for at få udbetalt din ikke-afholdte 5. ferieuge, kan du også vælge at få den overført til næste ferieår. I så fald skal du gå ind i appen "MinLøn" eller gå ind på www.medarbejdernet.dk og logge ind med dit brugernavn. Du skal herefter taste i systemet, hvor mange timer, du ønsker overført. 5. ferieugetimer, der ikke er afholdt, og som ikke er ønsket overført, bliver udbetalt med lønnen for marts måned i året efter ferieafholdelsesperiodens udløb. Hvis du ønsker 5. ferieugetimer overført, skal du melde det ind i "MinLøn"/på www.medarbejdernet.dk senest ved udløbet af ferieafholdelsesperioden (den 31. december).
Feriereglerne giver mulighed for, at du kan indgå en aftale med din leder om at overføre 5. ferieuge gennem flere år, således at der "spares op" til en længere ferie. Dette er dog ikke en ret, men en mulighed, der kan benyttes i særlige tilfælde. Hvis der indgås en sådan aftale, tager du og din leder allerede ved indgåelse af aftalen stilling til, hvordan og hvornår den opsparede ferie afvikles. Det er din leder, der vurderer, om der kan indgås en sådan aftale. I den sammenhæng indgår, om arbejdspladsen kan rumme de driftsmæssige indvirkninger, en længere samlet afvikling af opsparet ferie vil have.
Overførsel eller udbetaling af 6. ferieuge
Hvis du ikke når at afholde din 6. ferieuge i afholdelsesperioden for 6. ferieuge, vil ferieugen automatisk blive overført til næste ferieår. Du skal således ikke foretage dig noget. Du skal dog være opmærksom på, at så snart din 6. ferieuge er overført, kan den varsles til afholdelse af din leder. Den er således ikke længere "beskyttet".
Hvis du ønsker 6. ferieuge udbetalt, skal du give skriftlig besked herom til din leder senest den 1. oktober i afholdelsesperioden for 6. ferieuge. Efter den 1. oktober kan udbetaling af den 6. ferieuge kun ske i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering af din leder, eller hvis der foreligger en feriehindring op til udløbet af afholdelsesperioden for 6. ferieuge.
Generelt ved overførsel af ferie
Overført ferie afholdes altid forud for anden ferie.
Hvis du har overført ferie og fratræder, inden ferien er holdt, vil den overførte ferie blive udbetalt med den sidste løn. Du har ikke ret til at tage den overførte ferie med til et nyt ansættelsessted.
Overført ferie kan i øvrigt ikke pålægges afholdt i en opsigelses-/fritstillingsperiode.
Hvis du overgår til anden ansættelse indenfor kommunen, kan du og den nye leder indgå skriftlig aftale om, at de tidligere aftalte overførte ferietimer bliver overført til det nye tjenestested i stedet for at blive udbetalt.
Feriehindring
Hvis du ikke har kunnet afholde din ferie på grund af en feriehindring, kan der indgås aftale om overførsel af ferie. I sådanne tilfælde, kan al den ferie, der ikke har kunnet afholdes på grund af feriehindring, overføres, herunder også ferie, der ligger inden for de 4 uger. Dette forudsætter, at der indgås skriftlig aftale herom inden ferieårets udløb.
Feriepenge
Udbetaling af feriepenge sker via www.borger.dk. Her findes der også vejledning til, hvorledes du skal ansøge.
Uhævede feriepenge
På www.borger.dk kan du finde vejledning om, hvordan du kan få udbetalt tilgodehavende feriepenge fra tidligere år.
Frist for at hæve feriekort
Feriekort skal hæves senest inden den 30. september efter ferieafholdelsesperiodens udløb.
Hvis du ikke overholder denne frist, kan du på www.borger.dk læse om, hvordan der ansøges om uhævede feriepenge.
Frist for at hæve feriepenge, når ferien holdes
På www.borger.dk kan du læse om ansøgning af feriepenge. Der kan kun ske udbetaling ved månedens afslutning, og det er derfor en god idé at søge i god tid. Du kan dog tidligst få udbetalt pengene 4 uger før 1. feriedag.
Modregning i feriepenge ved modtagelse af offentlige ydelser
Der vil blive modregnet i antallet af feriedage med antallet af dage hvor der er ydet:
- arbejdsløshedsdagpenge
- midlertidig arbejdsmarkedsydelse
- kontantydelse
- efterløn
- fleksydelse
- ledighedsydelse
- ressourceforløbsydelse
- integrationsydelse
- uddannelseshjælp
- kontanthjælp
- særlige ydelser eller ydelser efter lov om børnepasningsorlov
Hvornår anses efterlønnere for at have forladt arbejdsmarkedet?
Ansatte, der går på efterløn og samtidig modtager pension fra en privat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold, anses for at have forladt arbejdsmarkedet.
Ansatte, der går på efterløn uden at modtage pension fra en privat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold, anses ikke for at have forladt arbejdsmarkedet.
Fritagelse for digital post
Hvis du er fritaget for digital post, skal du kontakte Borgerservice. De kan hjælpe dig med at udskrive en blanket, som skal udfyldes og sendes til Feriepengeinfo, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød
De nye ferieregler giver mulighed for, at du i visse situationer kan få ferie på forskud, hvis du aftaler det med din leder. Reglerne om, hvornår du kan gøre brug af ferie på forskud, fremgår nedenfor:
I Brøndby Kommune er det muligt at få op til 5 feriedage på forskud. Ordningen gælder for alle ansatte, men det er en betingelse, at du er ude over de første 3 måneders ansættelse (prøvetiden).
Hvis din leder er indforstået med det, kan du få forskudsferie flere gange i løbet af et ferieår. Det er dog at krav, at saldoen på højst 5 forskudsferiedage ad gangen ikke overskrides i løbet af ferieåret.
Ferien planlægges fortsat i dialog mellem leder og medarbejder, og lederen kan have driftsmæssige grunde til at afvise forskudsferie på det ønskede tidspunkt.
Vær opmærksom på, at du ikke kan få flere feriedage på forskud, end du kan nå et optjene i resten af ferieåret, som løber fra 1. september til 31. august året efter.
Hvis du ikke når at optjene allerede afholdt forskudsferie inden fratrædelsen, vil beløbet kunne modregnes i den sidste månedsløn.
I øvrigt gælder det, at kun 1.-5. ferieuge kan holdes på forskud. 6. ferieuge kan således ikke holdes på forskud.
Med denne ferieplanlægger har KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet fået Deloitte til at udvikle et vejledende værktøj til at planlægge ferie i ferieåret – første gang fra 1. september 2020. Ferieplanlæggeren dækker både de fem første ferieuger, hvor der hver måned optjenes 2,08 feriedage, som kan holdes fra måneden efter, og 6. ferieuge, der som hidtil optjenes i ét kalenderår til afholdelse fra 1. maj året efter.
Ferieplanlæggeren giver et samlet overblik over alle 6 ferieuger. Den kan både bruges til at indtaste ønsket ferie, og giver et overblik over om der vil være behov for at aftale ferie på forskud, men den kan også benyttes til at indtaste de nødvendige antal feriedage som skal bruges i forbindelse med ferielukning, og på den måde få et godt overblik over den samlede ferie til rådighed. 6. ferieuge er også lagt ind, og det er muligt for de ansatte at markere, om de ønsker at afholde 6. ferieuge.
Ferieplanlæggeren giver et enkelt og vejledende overblik over, hvor meget feriefrihed den ansatte har ret til. Den tager ikke stilling til, om den ansatte også har ret til ferie med løn. I kommuner og regioner afregnes ferie i timer, men for enkelthedens skyld anvender ferieplanlæggeren kun dage.
Ferieplanlæggeren gemmer ikke indtastningerne, og man kan heller ikke selv gemme i systemet, men må eventuelt printe indtastningerne. Ferieplanlæggeren kan ikke downloades, men kun anvendes online.
Ved at trykke på de enkelte felter og overskrifter i planlæggeren får man en kort forklaring til begreberne og hvordan felterne skal udfyldes.
For 1.-5. ferieuge gælder følgende:
Det er din leder, som i dialog med dig fastsætter, hvornår din ferie skal afvikles. Din leder kan varsle din hovedferie til afholdelse med et varsel på 3 måneder + længden af ferien. Øvrig ferie kan din leder varsle til afholdelse med et varsel på 1 måned + længden af ferien.
For 6. ferieuge gælder følgende:
Denne uge kan afholdes efter dit eget ønske og på et hvilket som helt tidspunkt af ferieåret, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette. 6. ferieuge kan ikke varsles af din leder.
Vær dog opmærksom på, at 6. ferieuge ikke kan afvikles på fastsatte lukkedage, fx dagene før påske og dagene mellem jul og nytår.
Generelt i forhold til ferieplanlægning:
Du har som medarbejder krav på 3 sammenhængende ugers ferie i hovedferieperioden, som løber fra den 1. maj til den 30. september. Hvis du og din leder er enige, kan I i den konkrete situation aftale, at hovedferien kan være kortere - ned til 2 uger i sammenhæng. Ligeledes kan du og din leder i den konkrete situation også aftale, at hovedferien afholdes uden for hovedferieperioden, hvis I er enige.
Din ferie skal som udgangspunkt afholdes i hele dage.
Efter aftale med din leder er det dog muligt også at afholde ferien i halve dage. Det kan for eksempel være aktuelt, når der er tale om dage så som grundlovsdag, 1. maj, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, og en eller flere af disse af disse dage efter din overenskomst eller en kutyme på dit område er halve fridage. Herudover kan det eksempelvis også komme på tale, at du afholder ferie med færre timer end, hvad der dækker en hel dags arbejde, hvis der er en situation, hvor du har øvrig ferie tilbage, som ikke dækker en hel dag.
Som leder skal du ved tilrettelæggelse af ferie tage hensyn til medarbejdere med skolepligtige børn, som ønsker at holde hovedferien i børnenes skolesommerferie.
Du har som medarbejder ret til, at den primære del af ferien (4 uger) er holdt senest den 31. august i ferieåret.
Som leder skal du både op til ferieårets slutning, den 31. august, og også i god tid før ferieafholdelsesperiodens slutning den 31. december huske at holde øje med, at der i tilstrækkeligt omfang er planlagt afvikling af ferie for dine medarbejdere.
I videst muligt omfang bør der være planlagt afholdelse af alle 5 ugers ferie, inden ferieafholdelsesperioden udløber. Da 1.-4. ferieuge ikke kan overføres eller udbetales, med mindre der foreligger en feriehindring op til ferieafholdelsesperiodens udløb, skal der være planlagt afholdelse af disse uger, inden ferieåret udløber.
Tekst der forklarer brugen af taksterne .....
Borgerservice
Pas, kørekort, folkeregister.
Tilføj en beskrivelse eller andet her.
Det er muligt at skrive tekst både før og efter tabellen
| Ydelse | Beløb i dkk |
|---|---|
| Fornyelse - alle kategorier | 240,00 |
| Fornyelse af erhvervsmæssig personbefordring – Bus, erhverv og kørelærere | 460,00 |
| Fornyelse tidsbegrænset - alle kategorier undtaget erhverv | - |
Det er muligt at skrive tekst både før og efter tabellen
| Ydelse | Beløb i dkk |
|---|---|
| Adresseoplysninger | 75,00 |
| Attester | 75,00 |
| Sundhedskort (tidl. Sygesikringsbevis) | 40,00 |
| Legitimationskort ekskl. Foto | 150,00 |
Kultur, Idræt og Fritid
Biblioteker, haller, kulturtilbud, musikskole
Tilføj evt. en beskrivelse eller andet her.
Det er muligt at skrive tekst både før og efter tabellen
| Ydelse | Beløb i dkk |
|---|---|
| Første døgn | 1.500,00 |
| Ved leje i flere døgn koster hvert efterfølgende døgn | 1.000,00 |
| Depositum | 1.000,00 |
Det er muligt at skrive tekst både før og efter tabellen
Borgerservice
Pas, kørekort, folkeregister.
Tilføj en beskrivelse eller andet her.
| Ydelse | Beløb i dkk |
|---|---|
| Fornyelse - alle kategorier | 240,00 |
| Fornyelse af erhvervsmæssig personbefordring – Bus, erhverv og kørelærere | 460,00 |
| Fornyelse tidsbegrænset - alle kategorier undtaget erhverv | - |
| Ydelse | Beløb i dkk |
|---|---|
| Adresseoplysninger | 75,00 |
| Attester | 75,00 |
| Sundhedskort (tidl. Sygesikringsbevis) | 40,00 |
| Legitimationskort ekskl. Foto | 150,00 |
Kultur, Idræt og Fritid
Biblioteker, haller, kulturtilbud, musikskole
Tilføj evt. en beskrivelse eller andet her.
| Ydelse | Beløb i dkk |
|---|---|
| Første døgn | 1.500,00 |
| Ved leje i flere døgn koster hvert efterfølgende døgn | 1.000,00 |
| Depositum | 1.000,00 |
Det er muligt at skrive tekst både før og efter tabellen
Kontakt
Økonomiafdelingen
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 28
E-mail: opk@brondby.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
